LEDER - Folkemødet er slut for endnu et år. Politikere, organisationer og medier er rejst hjem. Tilbage står bornholmerne.

Der er ingen tvivl om, at Folkemødet er en succes. Arrangementet har sat Bornholm på landkortet, skaber omsætning og giver øen en synlighed, som få andre steder i Danmark kan matche.

Men succesen har også en pris.

I dagene omkring Folkemødet ser vi igen og igen historier om parkeringsproblemer, trafikale udfordringer, afspærringer, ekstra politiindsats og gener for lokale borgere. Det er ikke dramatisk. Det følger naturligt med et arrangement af den størrelse. Men det er heller ikke uden betydning.

Derfor bør debatten ikke handle om, hvorvidt Folkemødet skal eksistere. Det skal det.

Debatten bør handle om, hvordan gevinster og belastninger fordeles mere retfærdigt.


For mange virksomheder i Allinge og omegn har stor glæde af de mange gæster. Andre steder på Bornholm mærkes fordelene langt mindre. Samtidig er det ofte de samme lokalsamfund, der år efter år må lægge veje, parkeringspladser og dagligdag til arrangementet.

Hvis Folkemødet fortsat skal have den brede opbakning, som arrangementet nyder i dag, kræver det, at lokale borgere oplever mere end blot trafik og trængsel. De skal også kunne mærke gevinsterne.


Folkemødet er blevet en national institution. Men det må ikke ske på bekostning af dem, der bor her hele året.

Når de sidste telte pakkes sammen, og de sidste gæster tager færgen hjem, bør spørgsmålet derfor ikke være, om Folkemødet er en succes.

Spørgsmålet bør være, hvordan succesen kommer hele Bornholm til gode.

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.