LEDER - Der var engang, hvor et bandeord i radioen fik lytterne til at spidse ører. I dag er det ved at være blevet hverdag. Værter, medværter og gæster slynger kraftudtryk ud, som var de fyldord på linje med "øh" og "altså".

Det er en kedelig udvikling.

Det handler ikke om at være sippet eller ønske sig tilbage til en tid med stive slips og korrekt tale. Sprog udvikler sig, og det skal det have lov til. Men udvikling er ikke nødvendigvis det samme som forbedring.

Radio er et medie, der kommer helt ind i stuen, køkkenet og bilen. Den bliver hørt af børn, unge og ældre. Derfor har radioværter et særligt ansvar for sproget. Når bandeord bliver en fast del af værternes almindelige ordforråd, flytter grænserne sig. Det, der før var et kraftudtryk, bliver pludselig normal samtaletone.

Det lyder ganske enkelt grimt. Og det forstyrrer budskabet.


Det danske sprog rummer tusindvis af nuancer. Begejstring, vrede, overraskelse og frustration kan udtrykkes langt mere præcist end med de samme tre-fire bandeord igen og igen.

Særligt de licens- eller skattefinansierede medier burde gå forrest. De skal være et sprogligt forbillede – ikke fordi sproget skal være stift og højtideligt, men fordi de når ud til hele befolkningen.


Der vil altid være situationer, hvor et kraftudtryk giver mening. Et følelsesladet interview eller en spontan reaktion kan være ægte og troværdig. Problemet opstår, når banden bliver en vane frem for en undtagelse.

Måske er det på tide, at radioværterne lytter til sig selv. Ikke for at blive pænere, men for at blive bedre!

Bjarne Hansen
Chefredaktør

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.