LEDER - Danmarks Statistik forventer, at Bornholm vil miste næsten 1.900 indbyggere fra 2040 til 2050 - og nå ned på 33.319.
Samtidig bliver befolkningen ældre, mens antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder.
Det rejser et spørgsmål, som mange helst undgår: Kan Bornholm på langt sigt fortsætte som selvstændig kommune?
I dag har Bornholm særlige vilkår. Øen er både kommune, ø og yderområde på én gang. Det giver udfordringer, som ingen andre kommuner i Danmark står med i samme omfang.
Færre borgere betyder færre skatteindtægter. Samtidig stiger udgifterne til blandt andet ældrepleje. Resultatet er et voksende pres på økonomien, som allerede i dag mærkes i budgetforhandlinger, sparekataloger og ansøgninger om særlige statstilskud.
Hvor går grænsen for, hvor få indbyggere en kommune kan have og stadig løfte alle sine opgaver? Hvor længe kan Bornholm være afhængig af ekstraordinære statslige tilskud?
Måske viser det sig, at Bornholm også om 25 år er en velfungerende selvstændig kommune. Det vil de fleste bornholmere uden tvivl håbe på.
Men håb er ikke en strategi.
Derfor bør politikerne allerede nu begynde at forholde sig til de langsigtede konsekvenser af befolkningsudviklingen. Ikke fordi Bornholm står foran en kommunal sammenlægning. Men fordi det er klogere at diskutere fremtiden, mens man stadig selv kan forme den, end at vente til andre gør det.
Bjarne HansenChefredaktørFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.