Et rødligt blitzlys fulgt af en række bandeord har været en fast bestanddel af den danske trafik de senere år
MOTOR - Politiets ATK-køretøjer, bedre kendt som fotovognene, bliver mere og mere udbredt, og i takt med et større antal er der flere og flere af os, der smiler til fotografen og efterfølgende får et bødeforlæg. ATK omfatter også de faste standere (stærekasser), der aktuelt står 11 steder i landet.
Men vi kan godt lide det, for ikke mindre end 9 ud af 10 danske bilister er meget positive overfor Automatisk Trafikkontrol. Det viser løbende målinger, som Rådet for Sikker Trafik har foretaget.
Sådan foregår ATK
- Hastigheden måles på alle køretøjer, der kører forbi
- Hvis hastigheden er for høj, tages et foto af køretøjet
- Bødeforlægget sendes til ejeren af bilen via e-Boks
- Hvis der blev kørt mere end 30 % for stærkt, skal man angive hvem, der kørte bilen.
Ved ATK tjekkes der mere end fart, og man får også en bøde, hvis fotoet viser at:
- føreren ikke har sele på
- føreren taler i håndholdt mobil
- nummerpladen mangler.
Der kommer mange henvendelser fra borgere, som ville foreslå øget fartkontrol på vejstrækninger.
Hvis du oplever, at der køres for hurtigt på en strækning i dit lokalområde, kan du henvende dig til det lokale politi eller bestille en færdselskontrol. Hermed tages din henvendelse i betragtning, når politiet udpeger strækninger til Automatisk Trafikkontrol.
FAKTAFor høj fart er en medvirkende faktor i 4 ud af 10 dødsulykker. Farten kan både være årsag til, at ulykken sker, men farten kan også betyde, at ulykken bliver mere alvorlig, end den ellers ville være.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.