Der er bud efter stormflodspuljen

HUS & HAVE - Kraftig forhøjet vandstand, digebrud, sommerhuse ædt af vandmasserne, strømafbrydelser i hele bydele og advarsler om kloakvand i overfladevandet.

Synes du, du har hørt de ovennævnte historier før, så er det ikke helt forkert. Den daglige nyhedsstrøm har fået et klart klimapræg. Vejrudsigten, som før plejede at følge i halen på nyhedsudsendelserne som en fredsommelig melding om spredte byger og svag vind, er nu forrest i udsendelserne med deres stormvarsler, skybrud og andre former for voldsomt vejr.


Vejret er blevet vildere i takt med klimaforandringerne, og det trækker hårdere i vores fælles stormflodspulje, som siden 1991 via Naturskaderådet forestår udbetaling af erstatning for skader forårsaget af stormflod og oversvømmelser. Midlerne indsamles obligatorisk ved alle, der har en brandskadeforsikring.

At vejret er blevet vildere kan også ses her. I 2013 var der 300 mio. kroner sat af til stormflodspuljen; sidste år var der 1,1 mia. kroner.


Stormflod er at sidestille med en katastrofesituation, som man ikke kan forsikre sig mod på traditionel vis, og som derfor dækkes kollektivt. Men kan man gøre noget, så har man faktisk pligt til det. Du skal beskytte dit hjem eller fritidsbolig og dit indbo mod stormflod, så du kan ikke bare lade stå til og forvente, at fællesskabet betaler.

Man skal beskytte sit hus med sandsække, hvor det er relevant; dække hul i taget, hvis tagplader eller teglsten er blæst af; dække ødelagte vinduer til og fjerne ting fra gulvet, hvis der kommer vand ind.


Gør du, hvad du kan indenfor rimelighedens grænser, så er du dækket fraset en selvrisiko. Det er typisk dit eget forsikringsselskab, som vil være taksator, hvorefter Naturskaderådet står for at erstatte.

Husk på, at stormflodsskader ikke dækker indbo i kælder, medmindre kælderen er godkendt til bolig (og de er den ikke ret tit).

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.