En af det helt store kirkelige fester

PÅSKE - Det er i påsken, vi mindes Jesu lidelse, død og opstandelse, og påsken er en af de helt store kirkelige fester, der som bekendt foregår i foråret.

Påskedag kan falde mellem 22. marts og 25. april, og i år er det påskedag den 17. april.

Den stille uge
Selve påskeugen, som også kaldes den stille uge, begynder palmesøndag en uge før påskedag og i år altså den 10. april. Helligdagene i den stille uge markerer Jesu lidelseshistorier, som den er beskrevet i Det Nye Testamente.

Palmesøndag, der indleder den stille uge i kirkeåret, red Jesus ind i Jerusalem på et æsel. Med palmegrene i hænderne gik folk Jesus i møde og hyldede ham som en konge.

Skærtorsdag spiste Jesus sit sidste måltid med sine disciple. Jesus delte brød og vin med sine disciple med ordene om, at brødet var hans legeme og vinen hans blod, og det er netop skærtorsdag, vi fejrer nadverens indstiftelse. Skærtorsdag er, som langfredag, påskedag og 2. påskedag, helligdag i Danmark, og skærtorsdag er traditionelt en stor altergangsdag i kirkerne.


Judaskysset
Det var en af Jesu apostle, Judas, der forrådte Jesus efter måltidet skærtorsdag. Judas udpegede i Getsemane Have Jesus ved at give ham et kys. Judas modtog ifølge Det Nye Testamente 30 sølvmønter for sin gerning, og det er herfra, vi i dag kender begrebet judaskys, der bruges som synonym for det ultimative forræderi.

Dagen efter skærtorsdag - langfredag – blev Jesus korsfæstet. Han døde og blev gravlagt. Navnet langfredag har måske sammenhæng med, at dagen som en sorgens dag føltes lang.

Påskedag tog Maria Magdalene med andre kvinder ud til graven. Den store sten foran indgangen var væk og graven tom. Jesus var stået op fra de døde, og påskedag er derfor en festdag, som vi fejrer til minde om Jesu opstandelse.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.