BORNHOLM - Coop Bornholm inviterer 2. marts til en noget utraditionel gin- og cognac-smagning i Bornholms Madkulturhus i Melsted.
Aftenens vært er Aurélie Maumus fra Ferrand Cognac.
- Hun flyves ind fra Frankrig, og derfor skal vi smage på Citadelle Gin og Ferrand Cognac, fortæller uddeler Sten Forsberg Pedersen fra Dagli’Brugsen i Pedersker.
Flere smagsprøver- Præsentationen vil være på engelsk, og der bydes på velkomstdrink plus tre gin og tre cognac. Desuden har vi tapasbuffet, fortæller Sten Forsberg Pedersen.
Coop betaler både flyrejse og ophold for Aurélie Maumus, og det er temmelig dyrt, betoner Sten Forsberg Pedersen, som derfor også håber, at mange vil købe billet til det enestående arrangement.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.