TRO & SKIKKE - I den katolske tid i Danmark før reformationen skulle man faste i 40 dage op til påske.

Fasten betød, at man kun måtte spise og drikke ganske lidt. Derfor skulle indgangen til fasten markeres med manér, med fastelavn, som egentlig er aftenen før fastens begyndelse. Man lod dog fastelavn vare flere dage. En lang fest hvor man klædte sig ud, åd og drak og legede og dansede som optakt til den sure faste-tid.

I dag er fastelavn en fest for børnene. Men tidligere gjorde man meget mere ud af fastelavnstiden, som bestod af flere dage med særskilte navne.


Fastelavnssøndag var den første festdag, og blev kaldt Flæske-søndag. Så kom Flæske-mandag (stadig masser af flæskespiseri), og Hvide-tirsdag spiste man især brød bagt af hvidt mel og pandekager. Til dagligt bagt man med det mørke rugmel, Så boller bagt af hvidt mel blev derfor noget festligt. I dag kan man købe fastelavnsboller det meste af året, og disse boller har oprindeligt forbindelse til Hvide-tirsdag.

Onsdag var kirkedag og fik betegnelsen Aske-onsdag, hvor menneskene efter flere dages fråds blev mindet om, at den ydmyge fastetid stod for døren.


Fastelavnsris og karneval
Fastelavnsrisene er en del af en meget gammel skik. Man brugte tidligere risene til at piske hinanden med, fordi man troede, at slag med riset ville gøre det lettere for kvinderne at føde børn. Det skete i leg, og mændene fik en bolle eller et stykke kage, når de havde pisket pigerne!

Nutidens fastelavnsskikke i Danmark, hvor ungerne klæder sig ud, har baggrund i det, man gør under et karneval. Karnevallet stammer dog fra Sydeuropa og blev oprindeligt oftest afholdt i ugen inden Aske-onsdag - og den første dag i fastetiden. Ordet karneval tydes da også gerne som ”kødet fjernes”.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.