Gør din bolig lækker til salg
Ejendomsmæglerens arbejde bliver væsentligt nemmere at udføre, hvis du har givet boligen en klar-til-salg-overhaling. Foto: Ingimage.com

Gør din bolig lækker til salg

Alle kan godt lide en god stemning. Også boligkøbere på jagt efter et hus

Mandag 24-2-25 - 07:32

HUS & HAVE - Danskerne kan godt lide hygge. Vi kan lide at hygge os sammen, og vi kan lide at hygge om os selv. Vi kan også godt lide et hjem, der er hyggeligt, og det skal man have øje for, hvis man som boligejer går i salgstanker.


Så inden du kontakter ejendomsmægleren for at få din bolig på markedet, er der lidt forskellige forberedelser, du bør gøre. Og det er ikke helt nok at bruge tricket med at bage boller inden fremvisninger, så der dufter godt af hjemmebag.

Så hvordan gør du din bolig attraktiv på et boligmarked med mange andre boliger, der konkurrerer om interessen og opmærksomheden?


Nu skal du høre
Selvfølgelig er beliggenheden en uhyre vigtig faktor, når købere leder efter bolig. Men der er en anden ting, købere falder for, når de står foran matriklen og åbner hoveddøren, og det er stemning, om der er hyggeligt, og det er lige meget, om det er en kæmpe villa, en lille lejlighed eller en hel gård, man vil sælge.

Vil man skabe hygge og dejlig stemning, er der et sted, man skal starte – med at rydde op. Grundigt op. Gå alle skabe, kælderrum og loftet igennem og smid ud og ryd op og gør det pænt og overskueligt. Alle boligejere ved, hvor meget man kan skrabe sammen og gemme, som man aldrig bruger eller kigger på, og som bare ligger, og vi ved også, hvor lang tid en grundig oprydning kan tage, så gå i gang i god tid, før I sætter Til Salg-skiltet op.


Det er også en god idé at få styr på de småting, som I aldrig har fået ordnet. Fodlisten, der mangler. Pletten på karmen. Helligdagen i loftet. Lampen der aldrig blev hængt op. Persiennen, der er i stykker.

Og så er det et godt fif at tænke over boligens ”ansigt udadtil”, altså indgangspartiet – også bryggersindgangen, hvis I har sådan en. Sæt gerne et par krukker ved hoveddøren, så boligkøberne på fremvisning ikke er i tvivl om, at det er her, de skal ind.
Har man kun èn indgang til boligen, skal den være ryddet og se pæn ud. Den skal ikke flyde med jakker og sko og tasker. Men lad et par enkelte jakker hænge, så entreen ikke ser tom ud.

Det er også en god idé at smide sengetæpper på sengene, så køberne ikke føler, de er inde i det private, og så ser det også pænere ud. Det kan også være en god idé at skifte familiebillederne ud med andre billeder, mens I har jeres bolig til salg.


Synes I, det ser indbydende ud med en buket i en vase, når der er fremvisning, så køb nogle blomster, der passer til boligen eller tag måske et par grene fra haven i stedet.
Har I børn og derfor legetøj fremme i stuen, vil det virke godt at gemme det væk, fordi det ellers kan få køberne til at tro, at der ikke er plads til det andre steder, og at boligen derfor er for lille.

Luft og plads – og indtrykket af luft og plads – er vigtigt, når man skal sælge sin bolig, så tag et kritisk blik på indretningen og fjern gerne det overflødige, som kan få boligen til at se rodet ud på billeder og til fremvisninger. Det gælder også i køkkenet – og på køleskabslågen. Husk at hænge et pænt og rent viskestykke frem.


Det samme med luft og plads gælder for møbler, er der pakket, og står det hele tæt, så har mulige købere sværere ved at forestille sig deres egne ting i boligen.

Men der er mere, du kan gøre for at gøre din bolig lækker til fremvisning. Har du for eksempel kæledyr, så fjern vandskåle og hundekurve og kattens kradsetræ, for kommer der en allergiker eller hundehader på besøg, kan det trække ned i boligen.

Nu er det ikke alle hussalg, der kommer fredeligt af et ønske om at flytte i noget mindre eller andet. Nogle hussalg skyldes også kriser i livet eller skilsmisser, og er det grunden, er det ikke sikkert, man har overskud til at sætte fodliste op og tømme skabe for rod og gå en kælder igennem. Orker man ikke, eller har man ikke tiden til de store forberedelser, kan man jo altid købe en duftfrisker eller et duftlys og stille det på badeværelset og give huset et pift, så det dufter rart, når man kommer ind i det.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 26-8-26 - 00:09 Bornholms elnet planlagt på forkert grundlag
NYHEDER 26.8.26 00:09

Bornholms elnet planlagt på forkert grundlag

KULTUR 26.8.26 09:18

Litteraturens Folkemøde har solgt over 60 procent af partoutbilletterne

Om knap tre uger åbner Litteraturens Folkemøde for femte gang i Nexø – arrangørerne melder om stor interesse
SPORT 26.8.26 09:15

Anna Holm udtaget til VM i halvmaraton

Viking Atletiks Anna Holm skal repræsentere Danmark, når verdensmesterskabet i halvmaraton løbes i København 20. september
NYHEDER 26.8.26 06:59

Børn kan vente flere måneder på psykologhjælp

Omkring fem børn og unge står aktuelt på venteliste til psykologsamtaler hos kommunen
NYHEDER 26.8.26 06:56

Mest strøm fra Energiø Bornholm til Tyskland

Leverancerne til Tyskland bliver væsentligt større end til det øvrige Danmark, oplyser Energinet
NYHEDER 25.8.26 22:44

S foreslår billigere børnehus på Nordbornholm

Socialdemokraterne peger på et præfabrikeret byggeri til 30,75 mio. kr. frem for administrationens forslag til 48 mio. kr.
KULTUR 25.8.26 22:31

Sandvig Bogby tager hul på efterårssæsonen

Fire bogforedrag er på programmet, når Sandvig Bogby inviterer til efterårsaftener med forfattere, bøger og fællesspisning
NYHEDER 25.8.26 21:27

Bornholm har flest borgere med alvorlig lungesygdom

4,2 procent af borgerne på Bornholm har KOL. Den højeste andel i Region Hovedstaden
NYHEDER 25.8.26 20:07

Flere passagerer i Bornholms Lufthavn

Trods et markant fald i juli ligger passagertallet efter årets første syv måneder lidt højere end på samme tidspunkt sidste år
SPORT 25.8.26 19:29

NB Bornholm bed lidt fra sig

Mødte HIK fra 2. division i pokalturneringen
NYHEDER 25.8.26 16:42

Kø til hjælp efter autisme- og ADHD-diagnose

Unge med autisme eller ADHD må i øjeblikket vente på at komme i et særligt samtaleforløb hos Bornholms Regionskommune
KULTUR 25.8.26 16:36

Biblioteker inviterer til samtaler om kunstig intelligens

Bornholms Folkebiblioteker vil høre bornholmernes syn på AI, tech-giganter og digitale hjælpemidler
DØDSFALD 25.8.26 14:48
NYHEDER 25.8.26 14:36

Fleksibelt elforbrug kan udskyde udbygning af elnet

TREFOR vurderer, at en mere fleksibel brug af strøm kan udskyde investeringer i elnettet med 2-3 år
DØDSFALD 25.8.26 11:28
DØDSFALD 25.8.26 09:10
NYHEDER 25.8.26 09:04

Politikere vil uddelegere beslutninger

Vil lade administrationen træffe flest mulige beslutninger om myndighedsudøvelse og daglig drift
NYHEDER 25.8.26 08:56

Nye fireårsplaner på vej for Bornholms folkeskoler

Skolerne skal sætte mål for deres udvikling frem mod 2030 – og samtidig beslutte, hvad de ikke vil prioritere
NYHEDER 25.8.26 08:40

Donation gav børn og familier en dag i middelalderen

SportsCar Bornholms donation på 90.000 kr. til Bornholms Hospital blev blandt andet brugt på en oplevelsesdag for børn og deres familier
NYHEDER 25.8.26 06:47

Dobbelt så mange har type 2-diabetes på Bornholm

7,6 procent af borgerne på Bornholm har type 2-diabetes. Det er mere end dobbelt så stor en andel som i Region Hovedstaden