Haven er bornholmernes nye velværeområde, og en markise øger uderummets anvendelighed.
Garant i Rønne oplever en stadig stigende efterspørgsel på markiser, som både kan skærme for solen og beskytte mod dug og rusk
”Stadig flere kunder efterspørger markiser, som gør det muligt at sidde på terrassen, når duggen falder. Det danske vejr er notorisk ustabilt, men med en god markiseløsning er det muligt at bruge terrassen både i høj sol midt på dagen og om aftenen, når duggen falder,” fortæller Holger Hansen fra Garant Rønne.
Nogle forsøger selv at montere markiserne, men det er en dårlig idé, mener Holger Hansen:
”Vi anbefaler, at man benytter sig af en autoriseret montør, når markisen skal sættes op. Det kan være vanskeligt at montere en markise korrekt, og gør-det-selv manden risikerer, at markisen river sig løs, og i værste fald at muren går i stykker,” fortæller Holger Hansen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.