JUL - Da kristendommen holdt sit indtog med Harald Blåtand i midten af 900’tallet, var der allerede en veletableret fest ved det, vi i dag kender som slutningen af december.

Midvinterfest
Vikingerne i Norden havde fejret vintersolhverv eller midvinterfest i årevis. Midvinterfesten var en fejring af, at det nu går mod lysere tider – en tradition, alle med et dankort som bekendt holder i hævd i dag.

Midvinterfesten blev af hedningerne kaldet ’yule’ eller ’geol’, og det holdt man fast i. Da kristendommen døbte den 25. december som Jesus fødselsdag (det passede med vintersolhvervet i Romerriget omkring år 300) og midvinterfesten allerede var der, blev de to slået sammen i et.


Kristmesse slog ikke an
I Danmark og resten af Norden slog navnet kristmesse dog ikke an, som det gjorde i England, men vi holdt i stedet fast i yule/geol, som er det, vi i dag kender som jul.

Vi fejrer juleaften den 24. som den store dag i julen, mens det andre steder er julemorgen, den 25. december, der er størst. Der er også dem, der fejrer midnat mellem de to dage som den største og går til messe.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.