PÅSKE – Påskedagene samles vi i familierne til hygge og gammeldags mad.
De første, spæde grøntsager er måske tittet frem. På markerne står lammene på usikre ben – hvis de da ikke snurrer i gryden. Øllet har ekstra saft og kraft, og solen kan ind i mellem finde vej gennem gråvejret med en skarp stråle.
Påsken er ideel til samvær, og vi benytter gerne påskens fridage som anledning til at invitere hinanden på besøg – gerne til gode vandreture og styrkende frokoster.
Til et godt påskebord hører traditionelle retter. Vi kan være heldige, at der er enten stenbiderrogn eller friske fjordrejer ved fiskehandleren, og måske er de første asparges kommet så langt op ad jorden, at de kan stikkes. Det er også tradition at spise lam og brød, og i særdeleshed æg.
Æg og påske hænger sammen af flere årsager. Dels er æg et frugtbarhedssymbol, og derfor ganske passende ind i det spirende forår, og dels har behovet for at få spist en masse æg sikkert også præget traditionen: Påsken falder efter en fastetid, hvor æg har været noget, man ikke måtte spise – uagtet at de høns, man holdt, lagde dem hver dag. Derfor har man i gammel tid stået med vel mange æg, som skulle tilberedes i en ruf, og det har gjort æg til et hit i påsken.
Vil du selv prøve en af klassikerne, så er skidne æg en af de store – smilende æg serveret i sennepssovs med drys af karse og sprød bacon. Bedre bliver det ikke! Et andet bud er en citronfromage, som både smager og dufter friskt og gør kål på en hulens masse æg.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.