MAD & DRIKKE - Det er småt med ”pusterum” i kalenderen her i efteråret. For mens foråret er fyldt med helligdage og fridage, kan det hele her i efteråret godt blive lidt gråt-i-gråt.

Der er endnu lang tid til jul, men heldigvis har vi mortensaften d. 10. november som anledning til at foretage os lidt ud over det sædvanlige.

Mortensaften spiser vi jo ande- eller gåsesteg. En tradition som går langt tilbage i tiden, men som i dag ikke behøver betyde, at man skal stå i køkkenet den halve eftermiddag for at kunne servere andesteg med rødkål og brunede kartofler og waldorfsalat til aftensmad. Mortensaften har nemlig udviklet sig til at blive en stor ”tag-ud-at-spise-aften”.

I år er mortensaften en søndag og dermed en perfekt anledning til at gøre mortensaften til noget særligt. Så hvorfor ikke invitere hele familien i byen og spise ande- eller gåsesteg, som er på mange restauranters menu d. 10. november.

Derfor mortensaften
Mortensaften er aftenen inden mortensdag d. 11. november, som er helgendag for Martin af Tours.

Denne Martin (på dansk Morten) blev født i Frankrig i 300-tallet. I fortællingerne om Morten nævnes det, at borgerne i byen Tours ville have Morten som biskop. Den ide var Morten ikke med på, så han flygtede og gemte sig i en gåsesti, hvor gæssenes skræppen naturligvis afslørede ham. Morten skulle være blevet så gal på gæssene, at han gjorde 11. november til deres slagtedag. Det er så senere også gået ud over ænderne, og mortensaften med ande- eller gåsesteg er blevet en kær tradition.

En rimelig forklaring på, hvorfor vi spiser gæs omkring 11. november kan også være, at vi i gamle dage netop i november slagtede de dyr, der havde spist sig tykke og fede i løbet af sommeren. Meget af kødet blev saltet, så det kunne holde sig, men man nød naturligvis også det nyslagtede, ferske kød. Så intet var mere naturligt end at spise nyslagtede gæs i november.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.