NATUR - Planter og dyr har en fantastisk evne til at sprede sig i naturen.
Hvis du etablerer en ny sø og ikke sætter fisk eller padder ud i den, vil du alligevel med tiden opleve, at der kommer både fisk og frøer i søen. Frøer kan godt bevæge sig over land, men hvordan har hundestejlerne, aborrerne og skallerne fundet vej til søen?
Der kan være flere forklaringer. Fisk kan for eksempel sprede sig via grøfter, oversvømmelser, drænrør og andre vandrige forbindelser til den nye sø. Men fisk kan også komme via luften - båret fra en sø til en anden med fugle. Nogle fiskeæg - og æg fra padder - kan nemlig hænge ved svaner, ænder og andre vandfugle og på den måde blive spredt.
For naturens skabninger har en utrolig evne til at kunne komme vidt omkring. Det gælder også planterne. Forestil dig lige hvor langt de fjerlette mælkebøttefrø fra jeres græsplæne kan flyttes en dag med vindstyrke 10. Andre planter bruger en anden taktik. Når sangdroslen er på efterårstræk og gør ophold i jeres have for at tanke op med nedfaldsfrugt som energi til den videre flyvetur sydpå, når den måske at indtage et par frø fra havens æbler. 300 kilometer længere sydpå afleverer fuglen sine ekskrementer indeholdende æblefrø, og dermed er der en vis sandsynlighed for, at jeres Cox Orange-træ nu får et par slægtninge et sted i Nordtyskland.
Det er ikke altid naturen selv, der klarer at sende dyr og planter videre ud i verden. Der er mange eksempler på, at mennesket har spredt planter og dyr fra det ene kontinent til det andet. Gråspurven blev eksempelvis indført i Nord- og Sydamerika, Australien og New Zealand i midten af 1800-tallet, for at europæiske indvandrere kunne føle sig hjemme. I andre tilfælde er indførte dyr undsluppet fangenskab og har etableret sig i naturen. Det gælder for eksempel vaskebjørnen, som stammer fra Nord- og Mellemamerika. Den blev indført til Europa i 1900-tallet. Undslupne dyr fra pelsfarme overlevede i naturen, og i dag findes vaskebjørnen vildtlevende mange steder i Europa. Fra tid til anden ses også vaskebjørne i Danmark, men Miljøstyrelsen betegner den foreløbig som sjælden art.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.