NATUR - Svalerne, nattergalen, gøgen, de fleste stære... Væk er de her om vinteren, for de har søgt mildere himmelstrøg, hvor klima og føde passer dem bedre, indtil de hen på foråret vender tilbage til Danmark for at yngle.
Men Danmark er bestemt ikke en nation tømt for fugle her om vinteren. Dels har vi mange standfugle (gråspurven for eksempel), og nordfra kommer mange vintergæster, som slår sig ned og finder føden i Danmark vinteren over.
Mange af arterne, der kommer hertil om vinteren, yngler også i Danmark om sommeren, mens nogle arter stort set kun ses i Danmark om vinteren. Af havens fugle gælder det blandt andet silkehalen – denne smukke spurvefugl med den karakteristiske fjertop på hovedet. Nogle år er der kun enkelte silkehaler, mens arten andre år optræder som ”invasionsfugl” og kommer hertil i meget stort tal. Silkehalen yngler langt fra Danmark, og de nærmeste ynglepladser ligger helt oppe i den nordlige del af Sverige.
En anden vintergæst, der kun ganske enkelte gange har ynglet i Danmark, er en fætter til vores almindelige bogfinke, nemlig kvækerfinken. Denne fugls naturlige yngleudbredelse omfatter Norge og Sverige nord for Stockholm samt Finland og det nordlige Rusland, men Danmark virker i nogle vintre som en ren magnet på kvækerfinkerne. I år, hvor ungeproduktionen i Skandinavien har været meget stor, og hvor de danske bøgetræer samtidig har produceret store mængder bog, kan arten næsten invadere landet med kæmpestore flokke og være en meget almindelig vintergæst. Andre år trækker de fleste kvækerfinker bare gennem landet og fortsætter til vinterkvarterer længere nede i Europa.
Smukke hvide fugle fra nordVed kyster, fjorde og søer optræder også store mængder af ænder og svaner, som blot benytter Danmark som et lukrativt og føderigt sted at tilbringe vinteren.
Har man øjnene godt med sig, kan man finde andre hvide svaner i det danske vinterlandskab end de knopsvaner, vi kender så godt. Der overvintrer således et relativt stort antal sangsvaner her i landet.
Det er fugle, som kommer fra blandt andet det nordlige Rusland og Island, og vi har en vinterbestand på mange tusinde sangsvaner. I forhold til knopsvanen har sangsvanen en mere solid og ”stiv” hals, og så er sangsvanens næb sort og orange/gult, mens knopsvanens næb er sort og rødt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.