TESTAMENTE - Mange vælger at gøre testamentet uigenkaldeligt for at sikre deres børns arv, men det kan reelt få den modsatte effekt.

“Man har et standpunkt, til man tager et nyt.”

Det var Jens Otto Krag, Danmarks statsminister, som sagde de udødelige ord i 1967 – dengang handlede det om politik, men siden har den velformulerede sætning vundet indpas i sproget som en talemåde, vi bruger, når vi enten er nødt til at skifte mening eller reelt skifter syn på en sag, vi før var meget stålsatte omkring.

For det gælder i politik som i så meget andet i livet, at man skal passe på med at støbe sine meninger i beton. Og det er der desværre mange, der gør, når de formulerer et såkaldt uigenkaldeligt testamente.


Et uigenkaldeligt testamente er, som navnet siger, ikke muligt at ændre eller tilbagekalde. Det er en testamenteform, som mange vælger for at sikre, at deres arv går til egne arvinger (typisk børn), men det er reelt meget sjældent en hensigtsmæssig form for testamente.

Når testamentet er uigenkaldeligt, så skal man virkelig være sikker på, at man kender alle nuancer i spåkuglen. Ellers risikerer man at sætte begrænsninger på sig selv, som ikke var hensigten.


Når et ægtepars testamente er uigenkaldeligt, så vil det, når den ene part er død, nemlig aldrig kunne redigeres eller ændres af længstlevende. Det kan være skidt, hvis den virkelighed, man havde, da man skrev det uigenkaldelige testamente, har ændret sig i mellemtiden.

Har et forældrepar eksempelvis en søn eller datter, som har valgt familien fra, så vil forældrene ofte i et testamente vælge at sætte en tvangsarvsbegrænsning på det pågældende barn.

Men hvis barnet efter den ene forælders død genoptager kontakten med familien og alt bliver fryd og gammen igen, så er det med et uigenkaldeligt testamente ikke muligt at tilrette eller justere på testamentet.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.