RØNNE – Bornholms Lufthavn er utidssvarende, og mangler helt basale instrumenter for at flyene kan starte og lande, når det er tæt tåge.
Lufthavnen var nødsaget til at aflyse en række afgange i foråret grundet tæt tåge, som ifølge flyselskabet DAT kunne være undgået, hvis lufthavnen havde haft et bedre instrumentlandingssystem.
Trafikkontaktrådets sekretariat vil derfor tage kontakt til DAT med henblik på at få input til en drøftelse i Trafikkontaktrådet om vilkårene for flytrafikken til og fra Bornholm.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.