Fire store haller bliver de mest markante bygninger på Energiø Bornholms kommende landanlæg, der samlet kommer til at omfatte 110 hektar
SOSE – Hele 51.000 kvadratmeter bygninger skal opføres ved Sose på Sydbornholm som en del af landanlægget til Energiø Bornholm. Det bliver et af de største byggeprojekter på Bornholm.
Entreprenørkoncernen Aarsleff har fået totalentreprisen på landanlæggene, der skal modtage strøm fra havmølleparker i Østersøen og sende den videre til Danmark og Tyskland.
Byggeriet kommer til at omfatte en række beton- og stålhaller, blandt andet til omformere og en 400 kV-højspændingsstation.
Fire markante hallerDe største bygninger bliver fire store haller, der arkitektonisk er inspireret af Bornholms karakteristiske klippelandskab.
Selve anlægget kommer til at brede sig over 110 hektar, når beplantning, adgangsveje og regnvandssøer regnes med. Det svarer til 1,1 millioner kvadratmeter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.