RØNNE – Torsdag blev en 15-årig pige påkørt i et fodgængerfelt på Borgmester Nielsens Vej i Rønne, oplyser Bornholms Politi.
Pigen gik ud i fodgængerfeltet for at komme til Landemærket. Da hun manglede at tage det sidste skridt væk fra fodgængerfeltet, hørte hun en bil dytte tæt ved, hvorefter den ramte hende på højre knæ, som blev forstuvet.
Bilisten standsede op og spurgte til pigen, men skældte hende også ud for ikke at have set sig for, oplyser Bornholms Politi.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.