RØNNE – Bornholms Politi foretog torsdag hastighedskontrol med ATK-bilen på Munch Petersens Vej i Rønne.
Syv trafikanter blev målt til at køre hurtigere end de tilladte 50 km/t. Den højeste hastighed var 70 km/t, hvilket udløser et klip i kørekortet.
Politiet kontrollerede også hastigheden på Kannikegårdsvej i Nexø, men her kørte alle inden for hastighedsgrænsen.
Torsdag gennemførte politiet desuden en målrettet kontrol af overlæs på varebiler og udlejningsbiler i Rønne. Kontrollen førte ikke til nogen sager.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.