Ejerselskabet bag Bornholms Brandforsikring A/S støttede 121 lokale projekter i 2025
RØNNE - Bornholms Brand A.m.b.a., der ejer Bornholms Brandforsikring A/S, gav i 2025 tilsagn om støtte for i alt 3.084.825 kr.
Pengene blev fordelt på 121 lokale formål blandt foreninger, frivillige og andre lokale initiativer.
Støtten kommer fra forrentningen af A.m.b.a.'ets egenkapital, der er opsparet siden etableringen i 1855.
Giver tilbage til BornholmDirektør for Bornholms Brand A.m.b.a., Tobias Herbert Jensen, peger på medlemmernes opbakning som baggrunden for støtten:
– Det er den store opbakning fra vores kunder – og dermed medlemmerne i Bornholms Brand A.m.b.a. – der gør det muligt for os at give igen. Med nærvær, tryghed og fællesskab som vores formål arbejder vi for at skabe værdi dér, hvor vi hører til. Vi forsikrer udelukkende på Bornholm, og derfor er det helt naturligt for os at bidrage til udviklingen af det lokalsamfund, som er grundlaget for vores forretning, siger Tobias Herbert Jensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.