RØNNE – Varmeforsyningen i Rønne står foran store forandringer, og Bornholms Regionskommune vil derfor tage hul på arbejdet med en ny varmeplan.
Den nuværende varmeplan er tilbage fra 2013. Siden er forudsætningerne for varmeforsyningen ændret markant.
BOFAs forbrændingsanlæg skal efter planen lukke i 2032, mens BEOF's biomassebaserede kraftvarmeværk også forventes udfaset inden for en årrække.
Til gengæld kan Energiø Bornholm blive en ny varmekilde. Landanlægget ved Sose ventes at producere betydelige mængder spildvarme fra kølingen af transformeranlæggene.
Administrationen i Bornholms Regionskommune foreslår derfor, at arbejdet med en ny varmeplan for Bornholm sættes i gang.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.