Kommunen mangler plejefamilier og frygter, at flere af de nuværende stopper i de kommende år
BORNHOLM – 16 bornholmske børn og unge er i øjeblikket anbragt uden for Bornholm.
Kommunens familieplejeteam arbejder aktuelt med 88 anbringelser og 20 støtteophold.
Bornholm har 55 godkendte plejefamilier samt fem netværksplejefamilier. Flere af familierne forventes imidlertid at stoppe inden for de kommende år, især på grund af pensionering.
Kommunen vil derfor styrke rekrutteringen af nye plejefamilier og forbedre støtten til de eksisterende.
Målet er blandt andet, at flere børn og unge fremover kan blive anbragt tættere på deres hjemegn og bevare kontakten til deres netværk.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.