21-årig mand dømt for vold på bar i Rønne
Arkivfoto: Chris Munch

21-årig mand dømt for vold på bar i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 15-3-18 - 13:46

RØNNE – En 21-årig mand, der nu bor i København, er torsdag ved en domsmandsret i Retten på Bornholm idømt tre måneders fængsel for flere tilfælde af vold.

Straffen blev gjort betinget med et års prøvetid. Desuden skal den dømte udføre 80 timers ulønnet samfundstjeneste.

En enig domsmandsret lagde ved strafudmålingen vægt på den 21-åriges gode personlige forhold.

Erkendte slag på bar
Den 21-årige erkendte, at han natten til 10. december omkring kl. 03:00 slog han en 18-årige mand fra Rønne i ansigtet på Arne Jensen Bar på Laksetorvet, så offeret fik en 2 centimeter flænge under højre øje og i ambulance blev bragt til behandling på Bornholms Hospital.

Den tiltalte forklarede, at han havde slået, fordi han følte sig provokeret. Han fortalte desuden, at der var tale om et opgør mellem personer fra to grupper unge fra henholsvis Hasle og Rønne, som har været på kant gennem længere tid.

- Jeg var beruset efter en firmajulefrokost, forklarede tiltalte.

Vold mod to andre
Uden for Arne Jensen Bar skubbede den 21-årige umiddelbart efter til en af den 18-åriges kammerater.

Den 21-årige blev også fundet skyldig i at have sparket mod en tredje af de 18-åriges kammeraters hoved og krop.

Derimod blev han som følge af manglende beviser frifundet for - ud for Palæ-Caféen på Laksetorvet – at havde slået den ene af de tre fra tidligere i ansigtet med knytnæve.


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Torsdag 23-4-26 - 00:02 Staten kan overtage planlægning af energiøen
NYHEDER 23.4.26 00:02

Staten kan overtage planlægning af energiøen

NYHEDER 23.4.26 14:17

Fortsat overskud hos REMA 1000 i Rønne Nord

Fremgang i årets resultat og stigende egenkapital
NYHEDER 23.4.26 14:08

36-årig kvinde dømt for husfredskrænkelse

Gik ind i hus for at benytte toilettet - skal betale bøder på i alt 3.000 kr.
DØDSFALD 23.4.26 13:59
NYHEDER 23.4.26 09:10

Flere fartsyndere taget ved kontrol i Rønne

Fem bilister fik klip – højeste hastighed 118 km/t
NYHEDER 23.4.26 09:04

BRK: Underskud på 35,4 mio. kr. foreslås nulstillet

Størstedelen stammer fra overførsel fra 2024
DØDSFALD 23.4.26 07:26
NYHEDER 22.4.26 22:20

Froberg Dahl trækker sig fra aktiv politik

Sætter helbredet først efter få måneder i kommunalbestyrelsen
NYHEDER 22.4.26 19:33

74-årig kvinde dræbt i trafikulykke ved Pedersker

Alvorlig kollision med parkeret lastbil på Sdr. Landevej
DØDSFALD 22.4.26 17:22