En politipatrulje standsede lørdag en 30-årig mand, som viste sig at køre bil, selvom han var frakendt kørekortet i en længere årrække.
Bilisten blev standset kl. 13:15 på Birgersvej i Åkirkeby. Der er tale om en mand fra Midtbornholm, oplyser vagtchefen ved Bornholms Politi Kim Pedersen.
Han tilføjer, at det ikke er første gang, den 30-årige bliver taget for at køre bil i frakendelsestiden og der venter nu et retsligt efterspil.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.