32-årig mand tiltalt for hærværk
Arkivfoto

32-årig mand tiltalt for hærværk

Slog til tre steder i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 8-5-25 - 21:35

RØNNE - En 32-årig mand er blevet tiltalt ved Retten på Bornholm for tre tilfælde af hærværk, som alle fandt sted den 10. november i det centrale Rønne.


Han er blandt andet tiltalt for at have ødelagt el-skabe tilhørende Trefor El-Net Øst A/S og Bornfiber ved Sankt Mortens Gade og Lille Madsegade samt for at have knust en rude og ødelagt et toiletbræt på et offentligt toilet ejet af Bornholms Regionskommune.


Skaderne på det offentlige toilet er opgjort til 4.281,85 kroner, mens skaderne på el-skabene endnu ikke er endeligt vurderet.






FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU