34-årig mand dyrkede hamp i drivhus
Arkivfoto

34-årig mand dyrkede hamp i drivhus

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 11-8-16 - 09:28

RØNNE – En 34-årig mand fra Rønnes opland er blevet tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og for ulovlig fremstilling af marihuana.

Vicepolitiinspektør Peter Jørgensen, Bornholms Politi, oplyser, at manden havde 13 styk hampplanter, som blev konfiskeret fra hans bopæl i 2014.

- Patruljen fandt i forbindelse med en fogedsag et skunkdrivhus, hvor der var 13 planter, siger Peter Jørgensen, som nævner, at der de seneste år har været en række sager om dyrkning af hampplanter.

- Dette er ikke århundredets største sag, men altså en af flere. Hvorfor sagen først kommer for retten nu, ved jeg ikke, siger Peter Jørgensen.

Cannabis, eller hamp, har i mindst 2500 år været brugt som rusmiddel. Det er forbudt at dyrke hamp/hash i Danmark, med mindre man har en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.

Hash er ligeledes ulovligt at benytte, sælge og være i besiddelse af i Danmark.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU