BORNHOLM – Projektet ”Bornholm som testø for fremtidens fødevarer” er udvalgt til at repræsentere Danmark ved de europæiske ARIA Awards 2026.
Projektet, der er støttet af LAG Bornholm, er nomineret i kategorien ”Smart & Competitive Agriculture” og fremhæves som et eksempel på lokal innovation og bæredygtig fødevareudvikling.
Projektet samlede 15 bornholmske producenter om at skabe en ny værdikæde for plantebaserede proteiner – fra dyrkning til færdige produkter. Blandt andet blev der etableret et produktionsanlæg i Hasle til rensning, sortering og pakning af bælgfrugter.
– Vi er naturligvis meget glade og stolte over indstillingen, siger Christian Møller Holm, formand for FoodBornholm.
Finalister og vindere offentliggøres i Bruxelles i december 2026. Det er første gang, Danmark deltager i konkurrencen med nationale projekter.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.