Brand i lejlighed i Nordparken i Rønne
Foto: Presse-fotos.dk

Brand i lejlighed i Nordparken i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 16-6-22 - 16:05

RØNNE – Der udbrød torsdag eftermiddag brand i en lejlighed i Nordparken på Thorkildsvej i Rønne.


Lejligheden ligger på 1. sal i en bygning med tre etager.

Brandvæsnet blev tilkaldt kl. 15:55, og rykkede ud med flere køretøjer, da der er tale om en større beboelsesejendom.

Der var brand i en gryde med olie. Branden blev slukket med et brandtæppe og en pulverslukker, fortæller pressemedarbejderen hos Bornholms Politi Karoline Geertsen Keller.


Foto: Presse-fotos.dk


Mand på hospitalet
Efterfølgende er en mand i starten af 50’erne, der har været til stede under den mindre brand, blevet kørt til Bornholms Hospital til et tjek, men han har det efter omstændighederne godt.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2022 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU