Døde køer dumpet ved Christiansø

AF Bjarne Hansen / Fredag 10-1-14 - 15:08

Politiet mener, at et libanesisk kreaturskib har dumpet et større antal døde køer i farvandet omkring Christiansø.

Der har de seneste dage været en del undren over et antal ilanddrevne døde køer, dels på Sveriges sydkyst og dels flere steder i det sydlige Sjælland og på Lolland og Falster.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har efterforsket sagen, og der tegner sig nu et billede af, hvad der ligger bag.

Politiet formoder, at det drejer sig om et libanesisk skib, der fra en havn i USA har fragtet levende kreaturer til Europa. Skibet løb ind i en storm i Biscayen, hvorved et antal køer omkom. Det er tilladt at dumpe døde dyr i åbent hav, men ikke i Kielerkanalen og Østersøen, hvor kreaturskibet tilsyneladende har sejlet.

Politiet har fundet ud af, at besætningen på skibet lagde til i en havn i Rusland, hvor de fik afvisning på 11 døde dyr. Herefter er skibet sejlet ned i farvandet omkring Christiansø, og det er her, at politiet mistænker, at en del af de døde køer er smidt i vandet.

Grunden til at ørerne var klippet af – i hvert fald på en del af køerne i Sverige – er sikkert, at kaptajnen ombord så kan bevise via øremærket, at han har haft den pågældende ko ombord. De opsprættede maver skyldes formentlig, at man vil sikre sig at dyret gik til bunds, og de sammenbundne bagben er højst sandsynligt sket, så en kran kunne få fat og hejse koen ud over rælingen.

Lige nu befinder det libanesiske skib sig i en havn i Østersøen, og det overvejes hvorvidt, der skal ske retsforfølgning af ledelsen ombord.

Der er i alt drevet ni køer i land på svenske kyster og fem på danske: en ved Skælskør, to på Lolland, en ved Gedser og en på Møn.

I arbejdet med at klarlægge disse begivenheder har politiet haft et godt samarbejde med både de danske og svenske veterinærmyndigheder samt det svenske politi.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 22-3-26 - 10:12 Ejere får 10 mio. kr. i udbytte fra Bornholms Brand
NYHEDER 22.3.26 10:12

Ejere får 10 mio. kr. i udbytte fra Bornholms Brand

SPORT 22.3.26 11:08

Michala Haagensen kører EM for Danmark

Bornholmsk kusk udtaget til mesterskab i Ungarn
NYHEDER 22.3.26 10:59

Ny forening vil gøre Bornholm til testø for grønt byggeri

Ambition om 32 projekter frem mod besøgsåret 2032
NYHEDER 22.3.26 10:54

Kulde giver færre dræbergopler i Østersøen

Bestanden faldet markant efter vinteren
KULTUR 22.3.26 09:56

James Bond-jazz indtager Svanekegaarden

Kiss Kiss Bang Bang med stærke solister spiller ikoniske filmklassikere
NYHEDER 22.3.26 08:32

Lavere afkast på investeringer hos Bornholms Brand

Afkast falder markant, men vurderes tilfredsstillende i uroligt marked
NYHEDER 22.3.26 08:30

32-årig tiltalt for narkokørsel på knallert

Kørte påvirket og uden hjelm trods frakendelse
DØDSFALD 22.3.26 08:27
NYHEDER 21.3.26 23:30

Bilskader fortsat på højt niveau hos Bornholms Brand

Avanceret teknologi presser reparationsomkostningerne op
LIVSSTIL 21.3.26 23:59

Løs hund i bilen kan blive livsfarlig

Manglende sikring kan få alvorlige konsekvenser ved uheld
LIVSSTIL 21.3.26 23:55

Orangeri forlænger sommeren og forkorter vinteren

Flere danskere vælger et grønt uderum med plads til både planter og ophold
NYHEDER 21.3.26 23:22

To mænd anklages for voldeligt overfald i Allinge

Overfald på Havnegade kan føre til fængselsstraf
NYHEDER 21.3.26 23:19

67-årig tiltalt for spirituskørsel

Promille på mindst 1,38 og kniv i lommen
NYHEDER 21.3.26 17:56

47-årig mand tiltalt for ulovligt byggeri

Udhuse omdannet til boliger uden tilladelse
NYHEDER 21.3.26 15:11

Lavere resultat i Sparekassen Bornholms Fond

Negativ drift opvejes af finansielle indtægter
NYHEDER 21.3.26 09:02

47-årig tiltalt for forsøg på bestikkelse

Tilbød penge for at få godkendt bil uden syn, mener anklagemyndigheden