RØNNE – Bornholms Regionskommune vil hente ekstern rådgivning til undersøgelser af de kommunale havnes tilstand.
Manglende vedligeholdBaggrunden er, at flere havne er præget af mange års manglende vedligeholdelse, og at der især under vandet kan være alvorlige undermineringer.
Sagen er behandlet i Kultur- og Lokalsamfundsudvalget, som har anbefalet planerne videre til politisk godkendelse.
Mangler specialudstyrIfølge sagsfremstillingen har kommunens Ejendomsservice ikke selv det nødvendige udstyr eller de tekniske kompetencer til at undersøge havnenes konstruktioner under vandspejlet.
Derfor skal eksterne specialister blandt andet foretage undervandsinspektioner med kameraer og scanninger.
Undersøgelserne skal bruges til både akutte skader og til at skabe et bedre overblik over fremtidige vedligeholdelsesbehov på havnene.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.