Flere biler er lørdag aften kørt af vejen på landevejen mellem Rønne og Hasle. Lokalveje over det meste af øen er formentlig lukkede.
På ovenstående foto er en af bilerne på landevejen mellem Rønne og Hasle blevet hjulpet op af CP Autohjælp.
Bilen havde nær kørt frontalt ind i en modkørende bil, der var kommet i slinger. Begge biler havde børn i bilen.
Hos Bornholms Politi oplyser vagtchef Henrik Ejby, at der er melding om mange biler, som er kørt fast i snedriver rundt omkring på øen.
Bornholms Regionskommunes Vintertjeneste oplyser, at snerydningen stoppede ved 18-tiden på de overordnede veje.
”Der er stadig fygning, og det betyder, at for Nord- og Østbornholm vil mange af de nord/sydgående veje lukke først på aftenen.
Lokalveje er formentlig lukkede over det meste af øen,” lyder det fra vagthavende ved Vintertjenesten Gert Tage Mogensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.