Et par på Strandvejen i Rønne har henvendt sig til Bornholms Regionskommune for at få opsat fartfælder for at få bilisterne til at respektere fartgrænsen.
”Vi oplever året rundt mange gange dagligt biler, der kører med alt for stor hastighed.
Vores skøn er, at mange biler kører med 60 - 70 km/t. Derudover er der dagligt nogle, der kører langt over disse hastigheder,” skriver parret.
Det er specielt det lange lige stæk mellem Hotel Ryttergården og Hotel Fredensborg, der animerer mange til at køre med alt for stor hastighed, mener parret.
”Vi foreslår, at man opsætter en permanent hastighedsmåler med fotoregistrering, gerne over for vores bopæl. En sådan "stærekasse" vil lægge en dæmper på hastigheden et langt stræk af Strandvejen fra Fredensborgvej til Galløkkevej.
Alternativt vil hastighedsdæmpende foranstaltninger flere steder på Strandvejen måske være løsningen,” skriver parret.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.