Fridolf XL-Byg i Rønne har søgt Bornholms Brandvæsen om tilladelse til at opbevaring af næsten et halvt ton overskydende fyrværkeri i en bunker på Hammeren.
Byggemarkedet har lejet bunkeren af Forsvaret, og mener, at fyrværkeriet, som ikke blev solgt i forbindelse med nytåret, kan opbevares på forsvarlig vis i beskyttelsesrummet ved Slotslyngen.
I Danmark er det kun tilladt at købe fyrværkeri i perioden fra 1. til 31. december, og det må affyres fra 1. december til 5. januar.
Private må maksimalt transportere og opbevare 5 kg NEM fyrværkeri. Fridolf har søgt om tilladelse til opbevaring af 476 kg.
NEM står for Netto Eksplosivstof-Mængde og angiver, hvor meget krudt, der er i fyrværkeriet.
Reglerne siger også, at overskydende fyrværkeri skal afleveres i henhold til kommunens anvisninger om håndtering af affald. Men private må dog opbevare op til 5 kg NEM til næste gang, det bliver 1. december.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.