En 55-årig mand skal i den kommende uge i retten, fordi han er blevet tiltalt for spirituskørsel og kørsel uden kørekort.
Manden er tiltalt, fordi en politipatrulje 3. juli kl. 18:01 rutinemæssigt standsede den 55-årige i Østergade i Hasle, hvor han kørte på en stor knallert.
En alkometertest af føreren viste en alt for høj promille. Endvidere var den 55-årige frakendt førerretten, og knallerten var uregistreret og uforsikret.
Knallerten blev udenretlig konfiskeret, og den 55-årige anholdt og transporteret til Bornholms Hospital i Rønne, hvor han fik udtaget en blodprøve og efterfølgende løsladt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.