Hurtigfærger sejler mere rettidigt i år
Arkivfoto: Bjarne Hansen

Hurtigfærger sejler mere rettidigt i år

Der er tale om en klar forbedring i forhold til første halvår 2023

AF BJARNE HANSEN / Mandag 15-7-24 - 23:27

RØNNE – Bornholmslinjens hurtigfærger, som betjener ruten mellem Rønne og Ystad, har i de første seks måneder af året oplevet en markant forbedring i punktligheden sammenlignet med samme periode sidste år.


Af de 1.702 afgange på Ystadruten i første halvår i år, ankom 97,4% rettidigt. Til sammenligning var det sidste år 93,7% af 1.741 afgange, der ankom til tiden, ifølge Bornholmslinjens opgørelse til Trafikstyrelsen.


Rettidig ankomst defineres som ankomst inden for 10 minutter efter den planlagte ankomsttid.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU