Bornholms Brandvæsen var hurtigt fremme, da der mandag var alarm om en bilbrand i Aakirkeby.
Der er ekstra opmærksomhed på udrykningstiderne til Midtbornholm efter nedlæggelsen af brandstationen i Aakirkeby, men mandag kom hjælpen hurtigt.
Brandvæsnet i Rønne modtog alarmen fra 112 kl. 16:11 og indsatslederen var fremme på stedet efter 8 minutter og 42 sekunder, viser brandvæsnets log.
- Autosprøjten ankom i Aakirkeby efter 13 minutter og 9 sekunder, fortæller vicebrandinspektør Henrik Brøndbjerg Christensen.
Branden i køretøjet på Jernbanegade opstod, da personbilen var kommet kørende, da der pludselig og uden varsel udbrød brand i motorrummet.
Føreren af køretøjet havde købt bilen for cirka 14 dage siden og den forventes at blive erklæret totalskadet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.