Kirkeplads skal forskønnes

AF Bjarne Hansen / Torsdag 1-7-10 - 22:58

Byforeningen for Rønne fortsætter samarbejde med Rønne Menighedsråd og Bornholms Regionskommune om forskønnelse og forbedring af området omkring Skt. Nicolai Kirke.

"Vi har holdt møde om problematikken, og forsøger nu at udarbejde en plan for, hvad der bør og kan gøres for at gøre Kirkepladsen og området mod havnen mere attraktiv," oplyser formand Niels-Holger Larsen.

En aktuel sag med det grønne anlæg på Bagerpladsen har sat gang i en dialog med kommunen om at fastholde og forbedre beplantningerne i Rønne.

"Byforeningen har altid arbejdet med plantning af nye træer rundt omkring i byen. Vi ønsker at fortsætte og intensivere dette arbejde i samråd med Bornholms Regionskommune," lyder det fra byforeningens formand.

Byforeningen var medvirkende til, at Rønne som en af de første i Danmark fik en "registrant" og en bevaringsplan - det var i 1967.


Bjarne Hansen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU