Klar med tilskud til Tejnepynten

AF Bjarne Hansen / Lørdag 23-11-13 - 07:48

Det er ikke umuligt, at Tejn Borgerforening kan få kommunalt tilskud til forskønnelse af det rekreative område på Tejnepynten.

Lokalrådet under Bornholms Regionskommune afventer en nærmere begrundet ansøgning fra borgerforeningen.

”Såfremt der kommer en ansøgning med en nøjagtig projektbeskrivelse bemyndiges formanden til at bevilge et tilskud op til 74.000 kr.,” fremgår det af referatet fra det seneste møde i Lokalrådet.

Tejn Borgerforening har søgt om et tilskud på 74.005,50 kr. til forskønnelse af det rekreative område på Tejnepynten. Området benyttes hele året rundt af fastboende, sejler- og cykelturister.

Forskønnelsen består af en udskiftning af borde, bænke og opsættelse af stativer med hundeposer.

Der er ikke søgt eller bevilget midler fra anden side.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


TOPNYHED

NYHEDER 14.1.26 22:51

26-årige Patrick vil genstarte Walkie Banko for øens ældre