RØNNE – Det kræver dispensationer fra staten, hvis Bornholms Regionskommune skal kunne optage de millionlån, der er brug for på næste års budget.
Det fremgår af materiale fra forvaltningen forud for drøftelserne af det kommende års budget.
I balanceberegningen indgår 10 millioner kr. i lånoptag. På nuværende tidspunkt kan kommunen optage lån for 1,5 mio. kr. til anlægsprojekter på havnene.
Regeringen har afsat tre lånepuljer til budget 2017, som er målrettet særlige projekter: investeringer med et effektiviseringspotentiale, ordinære anlægsprojekter og styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.
”I forhold til lånebekendtgørelsen er det begrænset, hvilke typer projekter, der kan lånes til, og det kan dermed blive en udfordring at få låneadgang i størrelsen 10 mio. kr.
Der søges dog lånedispensation til de anlægstiltag, som vurderes at kunne falde ind under de tre lånepuljer, og der forventes svar ved udgangen af august,” skriver forvaltningen i et notat.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.