Kommunen tjener 6 mio. kr. på skattegaranti
Arkivfoto

Kommunen tjener 6 mio. kr. på skattegaranti

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 5-10-16 - 07:37

RØNNE – Bornholms Regionskommune kan tjene knap 6 millioner kroner på ikke at være selvfinansierende på skatteområdet i 2017.

Samtidig indebærer det statsgaranterede udskrivningsgrundlag sikkerhed for indtægtsbudgettet.

Kommunalbestyrelsen skal ved 2. behandlingen af næste års budget tage stilling til valg af statsgaranti eller selvbudgettering af udskrivningsgrundlaget.

Statsgaranti indebærer, at kommunen er sikret en bestemt skatteindtægt samt bestemte indtægter fra tilskud og udligning. Det er staten, der fastsætter udskrivningsgrundlaget på baggrund af udskrivningsgrundlaget tre år tidligere, forhøjet med den forventede stigning i de skattepligtige indkomster på landsplan.

En kommune vil typisk vælge statsgaranti, hvis skatteindtægterne i kommunen ikke forventes at stige lige så meget som gennemsnittet for landet som helhed, eller hvis der er usikkerhed om udviklingen i skatteindtægterne for eksempel ved forventninger om nedgang i konjunkturerne i det kommende år. Statsgaranti giver stor budgetsikkerhed for kommunens økonomi, da indtægterne er kendt på forhånd og ikke efterreguleres for den faktiske udvikling i udskrivningsgrundlaget
.
Selvbudgettering indebærer, at kommunens eget skøn over udskrivningsgrundlaget lægges til grund for budgetteringen. En kommune vil typisk vælge selvbudgettering, hvis skatteindtægterne i kommunen forventes at stige mere end på landsplan. Kommunen bærer imidlertid også selv en risiko ved at vælge selvbudgettering, idet kommunens indtægt tre år senere efterreguleres i forhold til det realiserede udskrivningsgrundlag. Hvis skatteindtægterne ikke stiger som forudsat skal kommunen selv finde finansiering til at dække mindreindtægten.

Ved vurderingen af, hvilket valg der vil være det økonomisk mest fordelagtige, skal skatteprovenuet ses i sammenhæng med tilskud og udligning, da skattegrundlaget har indvirkning på beregningen af udligningen.

Beregninger af de to alternativer viser, at valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2017 vil være økonomisk fordelagtigt for Bornholms Regionskommune med knap 6,0 mio. kr.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Fredag 24-7-26 - 16:09 Kommunens skatteindtægter steg med 50 mio. kr.
NYHEDER 24.7.26 16:09

Kommunens skatteindtægter steg med 50 mio. kr.

NYHEDER 24.7.26 11:38

Færger kan få større fokus på erhvervslivet

Trafikkontaktrådet vil undersøge, om fremtidens færgebetjening skal prioritere mere fragtkapacitet
NYHEDER 24.7.26 10:12

Kommune godkender omlægning af Risebæk

Vandløbet skal flyttes som led i Energiø Bornholm
DØDSFALD 24.7.26 10:05
NYHEDER 24.7.26 10:02

Weekendvejret: Regnen rammer Bornholm søndag

Et lavtryk over Norskehavet sender kølig luft ned over Danmark
NOTER 24.7.26 09:47

Mand sigtet for uorden ved færgen i Rønne

Der opstod konflikt mellem manden og andre passagerer
NYHEDER 24.7.26 07:03

BRK må ikke tjene på at leje lokaler ud til regionen

Region Østdanmark får brugsret til lokaler på Sønderbo og Lunden – men kommunen må kun få dækket sine udgifter
NYHEDER 24.7.26 07:00

Kommunens skattegrundlag vokser år for år

Udskrivningsgrundlaget pr. indbygger er steget næsten 22 procent siden 2021
NAVNE 24.7.26 06:20
KULTUR 24.7.26 06:18

Mads Mathias gæster Svaneke med nyt jazzalbum

Den prisvindende jazzsanger præsenterer personlige fortolkninger af klassiske jazzstandards ved sommerkoncert i Svaneke
NYHEDER 24.7.26 06:16

Overskud halveret i Snogebæk Glashytte ApS

Egenkapitalen faldt til under 3 mio. kr.
NYHEDER 24.7.26 06:09

Bosætning kan få større vægt i nyt færgeudbud

Trafikkontaktrådet vil undersøge, om færgebetjeningen i højere grad skal understøtte bosætningen
NYHEDER 24.7.26 06:04

BOFA skylder kommunen næsten 17 mio. kr.

Kommunens årsregnskab viser, at mellemværendet med affaldsselskabet voksede med 3 mio. kr. i 2025
SPORT 23.7.26 22:57

En enkelt sten satte en stopper for Ann-Cathrin

Derfor løber jeg IKKE Etape-Bornholm