Kvinde idømt ni måneders fængsel for narkohandel
Arkivfoto

Kvinde idømt ni måneders fængsel for narkohandel

26-årig kvinde fra Nexø fundet skyldig i omfattende narkohandel

AF BJARNE HANSEN / Mandag 15-12-25 - 14:07

NEXØ – Retten på Bornholm har idømt en 26-årig kvinde fra Nexø ni måneders fængsel for flere alvorlige overtrædelser af lovgivningen om euforiserende stoffer.


Kvinden var tiltalt for narkohandel begået ved to tilfælde i Nexø og blev fundet skyldig i begge forhold, som anklagemyndigheden havde rejst.


Ifølge dommen havde kvinden den 25. april omkring kl. 22:50 været i besiddelse af i alt 75 gram kokain, 196 gram kreatin anvendt som fyldstof samt 59 gram hash med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag.

Samtidig fandt politiet ziplockposer, en digitalvægt og et regnskab, som retten lagde til grund havde været anvendt i forbindelse med salget af stoffer.


Derudover blev kvinden dømt for den 8. januar kl. 08:45 – også i Nexø – at have været i besiddelse af 130 gram hash med henblik på videreoverdragelse.

Under retsmødet blev det oplyst, at kvinden flere gange tidligere er blevet straffet for lignende kriminalitet.

Den dømte udbad sig betænkningstid med henblik på at anke dommen til Østre Landsret.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Onsdag 29-7-26 - 23:27 Grøn energi giver ikke automatisk lokale gevinster
NYHEDER 29.7.26 23:27

Grøn energi giver ikke automatisk lokale gevinster

SPORT 30.7.26 16:52

Nyt mindeløb skal hædre pioner i bornholmsk travsport

Paul Hansen Memorial køres for første gang den 4. august og skal være en fast tradition de næste 10 år
DØDSFALD 30.7.26 16:49
NYHEDER 30.7.26 09:12

Politi opfordrer turister til at parkere med omtanke

Køretøjer blokerer for den øvrige trafik
LIVSSTIL 30.7.26 08:53

Så efter høsten og styrk jorden

Efterafgrøder gavner både køkkenhaven og miljøet
DØDSFALD 30.7.26 08:36
SPORT 30.7.26 00:07

Dramatisk åbningsetape for BHS - PL Beton Bornholm

Daniel Stampe udgik efter styrt – Marcus Sander holder sig til i klassementet
NYHEDER 29.7.26 23:19

Røg fra mejetærsker udløste stor udrykning

Brand i skærebord gav kraftig røgudvikling ved Gudhjem
NAVNE 29.7.26 18:38
SPORT 29.7.26 18:35

Kun ét udtagelsesløb til Bornholmsmesterskabet

10 heste kæmper kun om retten til at vælge startspor først
SPORT 29.7.26 17:56

Nexø Boldklub har trænerteamet på plads

Nikolaj Nexø Grønnegaard bliver cheftræner for klubbens 2. hold