Kvinde tiltalt for underslæb
Arkivfoto

Kvinde tiltalt for underslæb

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 25-8-16 - 09:27

ALLINGE – En 45-årig kvinde fra Nordbornholm er blevet tiltalt for underslæb for mindst 150.000 kroner.

Vicepolitiinspektør Jan Egelund, Bornholms Politi, oplyser, at kvinden ifølge anklageskriftet har foretaget sine handlinger i perioden fra februar 2015 til april 2016.

- Der er tale om et større beløb – ikke under 150.000 kr., siger Jan Egelund, der ikke vil komme med yderligere oplysninger om sagen, før den behandles ved Retten på Bornholm i den kommende uge.

Underslæb er en kriminel handling, hvor man uretmæssig forbruger betroede penge. Det adskiller sig fra tyveri ved, at man allerede er i besiddelse af det tilegnede.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU