Spejderturneringen som i år blev afviklet ved Onsbæk Blokhus i Rønne havde deltagere fra alle spejderkorps og fra hele Bornholm.
I alt deltog 50 spejdere fordelt på 10 patruljer, fortæller spejderleder Ebbe Frank.
Bedste juniorpatrulje kom fra DDS Hammershus, og de var dermed de første vindere af det nyindstiftede vandreskjold for Juniorspejdere.
Bedste patrulje blev Odderne fra DDS 1. Rønne Trop og Flok foran Diamanterne fra De Grønne Pigespejdere. På 3. pladsen kom Musvågerne fra DDS 1. Rønne Trop og Flok.
Som bedste patrulje fik Odderne en flot sølvplade til standeren og æren af det næste år at være indehavere af en 50-årig æresstander. Odderne bestod i weekenden af: LP, Regitze, Natasja og Anders.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.