Lokalt fremstød på Folkemødet

AF Bjarne Hansen / Fredag 10-6-11 - 17:30

Fem lokale aktører er gået sammen om et gigantisk miljøfremstød i forbindelse med Folkemødet i Allinge 15.-18. juni, og findes i et over 100 kvadratmeter stort telt.

Det er Energitjenesten Bornholm, Bornholms Forsyning, Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm og Østkraft.

Formålet er at vise gæsterne, hvorfor Danmark skal omstilles til et bæredygtigt samfund, og hvordan det kan gøres i praksis.

Der vil blandt andet blive orienteret om de bornholmske energistrategier og konkrete projekter indenfor varmeforsyning, elbiler, Smart Grid og energirenoveringer.

Det over 100 kvadratmeter store telt vil være åbent følgende onsdag, torsdag, fredag og lørdag. I åbningstiderne være teltet bemandet af repræsentanter for én eller flere af de nævnte energiaktører.

Gæstetalere
Det store lokale telt har også arrangeret besøg af partiernes energipolitiske ordførere i Folketinget, som skal være gæstetalere.

Således kommer blandt andre Enhedslistens Per Clausen, Venstres Lars Christian Lilleholt og de radikales Margrethe Vestager.

FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU