En 49-årig mand fra Bornholm er sendt direkte i fængsel, efter han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel i Grindsted i Jylland.
Manden blev onsdag kl. 13.22 stoppet af politiet, og da en alkoholtest viste, at han var alkoholpåvirket blev han anholdt og fik udtaget en blodprøve.
Da Sydøstjyllands Politi i Horsens fik tjekket mandens identitet, viste det sig, at han var frakendt kørekortet og efterlyst til afsoning. Derfor blev han kørt direkte til nærmeste arresthus, og er senere overført til fængsel.
Vagtchefen ved Bornholms Politi kender ikke sagen, og kan derfor ikke oplyse, hvad den 49-årige er dømt for.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.