Virksomheden i Rønne øgede salget markant i 2025, mens årets overskud faldt til 70 millioner kroner
RØNNE – Jensen Denmark A/S på Industrivej i Rønne rundede en omsætning på over en milliard kroner i 2025.
Årsregnskabet viser en omsætning på 1,1 milliard kroner mod 910 millioner kroner året før. Samtidig faldt årets overskud fra 103 millioner kroner til 70 millioner kroner.
Selskabet har fortsat en stærk økonomi med en egenkapital på 373 mio. kr., og der udloddes 37,5 mio. kr. til ejerne.
Jensen Denmark A/S driver håndværk, fabrikation og handel samt ejer aktier i selskaber med tilsvarende aktiviteter i Danmark og udlandet.
Virksomheden har normalt haft over 700 ansatte på Bornholm og har i mange år været øens største private arbejdsgiver. I 2026 gennemførte virksomheden dog en større afskedigelsesrunde som følge af faldende global efterspørgsel.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.