Nyt trafikuheld ved Døndalen

AF Bjarne Hansen / Fredag 29-6-12 - 16:52

Der skete fredag et nyt trafikuheld på Søndre Strandvej mellem Gudhjem og Tejn. To biler kolliderede.

Uheldet skete samme sted, hvor en motorcykel blev påkørt af en bil 17. juni.

Fredagens uheld var også identisk ved, at uheldet skete, da en 40-.årig mandlig fører af en personbil drejede ud fra p-pladsen ved Døndalen og svingede til højre mod Gudhjem. Herved ramte hans bil en modkørende bil, ført af en 20-årig mand fra Midtbornholm, der overhalede en anden bil i bunden af Døndalsbakken.

Falck, politi og Bornholms Brandvæsen blev tilkaldt kl. 15:53.

Meldingen fra uheldsstedet lyder på, at fire personer er bragt til Bornholms Hospital, men der er angiveligt ikke sket voldsomme skader.

Seneste melding kl. 18:45 er, at alle fire er udskrevet fra hospitalet, og at de kun havde fået småskramer og en enkelt havde fået hjernerystelse.


Læs også:
Trafikuheld ved Døndalen


FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU