Person sigtet efter brand ved røgeri
Foto: Presse-fotos.dk

Person sigtet efter brand ved røgeri

Sigtelsen går på overtrædelse af beredskabsloven for uforsigtighed

AF BJARNE HANSEN / Mandag 25-3-24 - 10:10

ALLINGE - Bornholms Politi oplyser, at en person er blevet sigtet efter en brand ved Nordbornholms Røgeri lørdag aften.


Politiet fik omkring kl. 21:05 en anmeldelse om, at der var udbrudt brand ved Nordbornholms Røgeri i Allinge.

Ved politiets ankomst havde brandvæsenet slukket branden, men der var fortsat kraftig røgudvikling, som efterfølgende også kom under kontrol.


Branden var opstået i et plastikkar, som blev brugt til at smide aske i fra røgeovnene. De foreløbige undersøgelser tyder på, at asken ikke havde været tilstrækkeligt afkølet, inden den blev smidt i karret, hvilket antændte branden.

En person med relation til stedet er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven for uforsigtighed, oplyser politiet.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU