RØNNE – Bornholms Politi efterlyser en bilist efter et færdselsuheld i Rønne søndag aften.
Kl. 19:50 blev en bilist, der kørte ned af Snorrebakken, ramt af et metalrør, som var blevet kastet ud fra et helleanlæg, da en modkørende varebil kørte over helleanlægget. Helleanlægget var blevet påkørt af en anden bilist lørdag, så afmærkningen manglede.
Politiet vil gerne i kontakt med føreren af den formentlig metalblå varebil af mærket Opel, der kørte over helleanlægget søndag. Bilen mistede en hjulkapsel og en metalblå afskærmning fra forreste kofanger.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.